Nye trusler kræver nye teknologier, men også den samfundsviden, der får dem til at virke i praksis

Et bredt flertal i Folketinget har med forskningsreserven afsat midler til styrket beredskab, teknologisk omstilling og fokus på AI. Investeringen skal bl.a. bruges på, at kritiske teknologier bruges sikkert, effektivt og med respekt for samfundets værdier. Det er rigtigt set af politikerne.

For både i en softwarevirksomhed, der udvikler kritiske systemer, og i de forskningsmiljøer, der beskæftiger sig med mennesker, kultur og samfund, ser vi den samme udfordring: Teknologi virker bedst, når den tager udgangspunkt i brugernes konkrete dagligdag og kombineres med menneskelig dømmekraft og kulturel forståelse.

Nye partnerskaber

Danmark står i en ny sikkerhedsvirkelighed. Truslerne kommer ikke længere kun i form af bomber og brud på forsyningskæder, men via data, droner, misinformation og cyberangreb, som ofte rammer flere dele af samfundet på samme tid.

Vores digitale infrastruktur er stærk, og danske virksomheder har arbejdet målrettet med sikkerhed i årevis. Men siloer står i vejen: udviklere, brugere og beslutningstagere skal arbejde tættere sammen, hvis vi vil udnytte vores styrker fuldt ud.

For udfordringen er ikke kun at bygge stærke systemer. Det er at få dem til at fungere i virkeligheden. Hvis vi kun tænker i teknologiske løsninger, overser vi de mennesker, institutioner og praksisser, der skal få løsningerne til at virke - på hospitaler, i kommuner, i beredskabet og i vores daglige arbejdsliv.

Det kræver partnerskaber mellem forskellige fagligheder fra teknikken bag ældrepleje til den etik, der f.eks. ligger bag, om man overvåger eller våger over de ældre.

Menneskelig dømmekraft

Flere af de opgaver, som algoritmer og automatiserede systemer i dag overtager, krævede tidligere menneskers vurdering. Det ændrer vores forståelse af ansvar og beslutningskraft i organisationer.

Det ser vi tydeligt i sundheds-it, hvor løsninger først fungerer optimalt, når klinikere, teknikere og brugere er involveret tidligt i udviklingen. Teknologi fungerer kun, hvis mennesker bliver tænkt med fra begyndelsen: brugernes erfaringer, etisk omtanke og forståelse for de sociale konsekvenser. Det er ikke barrierer, men grundbetingelser for løsninger, der både er sikre og kan fungere i virkeligheden.

Den menneskelige faktor er ikke et blødt ekstraelement den er helt central for, om teknologien skaber reel værdi.

Systemer og mennesker

Krigen i Ukraine har gjort det tydeligt, hvor tæt fysisk og digitalt beredskab hænger sammen. Før de første tropper krydsede grænsen, blev et målrettet cyberangreb på satellitterne sat ind. Det efterlod tusindvis uden kommunikation og påvirkede endda dele af den europæiske energiinfrastruktur.

Angrebet ramte ikke kun teknologien - det ramte også tilliden, handlekraften og befolkningens følelse af stabilitet. Denne type angreb er designet til at skabe tvivl og usikkerhed.
Derfor skal vi forstå vores modparter bedre: teknologisk, sprogligt og kulturelt.

Hybridtrusler udnytter ikke kun tekniske svagheder, men også menneskelige og organisatoriske. Derfor er det ikke nok at højne IT-sikkerheden; vi skal også løfte kultur, uddannelse og beredskab på alle niveauer.

Tillid og tværfaglighed

Alle, der arbejder med software til kritiske systemer, ved, at selv det bedste system kan fejle, hvis brugerne ikke synes, systemet gør en forskel i hverdagen, eller organisationen ikke kan bære forandringen. Og på universitetet ved vi, at forskning først gør en forskel, når den bliver omsat til løsninger, der giver mening for borgere og fagfolk. Danmark står stærkt, netop fordi vi traditionelt har høj tillid og korte veje mellem fagligheder - det skal vi bygge videre på.

Vi skal tilpasse os en virkelighed, hvor vi skal uddanne studerende, der kan forene teknologisk indsigt med dyb forståelse af mennesker, sprog, kultur og adfærd. Fremtidens sikkerhed kræver nye samarbejder og nye kombinationer af viden ikke flere siloer.

Derfor bør forskningsreserven også prioritere mere end ren teknologi. Vi har brug for investeringer, der kombinerer specialiseret software-knowhow med viden om adfærd, etik, kommunikation og hvordan man implementerer og bruger it i hverdagen. At digitalisere handler også om ledelse, kultur og samarbejde.

For Danmark bliver stærkere, når vi udvikler teknologi, der fungerer både teknisk og menneskeligt. Det er ikke lavere ambitioner. Det er højere kvalitet.