Confederation of Danish Industries

09/30/2026 | Press release | Distributed by Public on 09/30/2026 07:26

DI: afgørende at industrien får central rolle i firepart

30.09.26 • DI • Pressemeddelelse

DI: afgørende at industrien får central rolle i firepart

- DI går aktivt ind i arbejdet i fireparten om fremtidens griseproduktion. Det er afgørende, at industrien får en central rolle. Erhvervet har gennem årtier bidraget til velstand, vækst og arbejdspladser, og vi ser frem til ekspertgruppens bud på, hvordan vi også fremover sikrer en stærk og konkurrencedygtig industri i balance, siger branchedirektør Jakob Lave, DI Fødevarer.

DI bakker fuldt op om bedre dyrevelfærd og rent drikkevand. Vi vil arbejde for, at omstillingen kommer til at ske på et realistisk og ansvarligt grundlag, der både bevarer og udvikler en vigtig dansk industri.

- Øget forædling i Danmark kan skabe mere værdi, fastholde arbejdspladser og sikre slagterierne et stærkt råvaregrundlag. Men ambitionen kan kun realiseres, hvis markedet følger med. Produkter med højere dyrevelfærd og bæredygtighed skal efterspørges og betales af forbrugere, detailhandel, offentlige køkkener og eksportmarkeder. Ellers risikerer vi at pålægge værdikæden højere omkostninger uden at skabe et økonomisk grundlag for omstillingen.

- Dansk griseproduktion er grundlaget for en sammenhængende værdikæde med mange tusinde arbejdspladser, hvor næsten ni ud af ti direkte job ligger i Jylland eller uden for de store byer. Vores slagterier er afhængige af et stabilt lokalt råvaregrundlag, og selv et begrænset fald i antallet af slagtegrise kan øge enhedsomkostningerne og sætte slagterier og arbejdspladser under pres.

- Vi må ikke knække den værdikæde, der skal skabe fremtidens griseproduktion. Tværtimod skal vi omsætte højere dyrevelfærd til et dansk eksportpotentiale for innovative staldsystemer, udstyr og teknologi. Omstillingen skal udvikles sammen med industrien, så virksomheder i hele værdikæden - fra genetik, foder og staldbyggeri til inventar, ventilation, teknologi, transport og service - kan omsætte nye krav til vækst og eksport, siger Jakob Lave.

Confederation of Danish Industries published this content on September 30, 2026, and is solely responsible for the information contained herein. Distributed via Public Technologies (PUBT), unedited and unaltered, on September 30, 2026 at 13:27 UTC. If you believe the information included in the content is inaccurate or outdated and requires editing or removal, please contact us at [email protected]