Danmarks Nationalbank

02/02/2026 | Press release | Distributed by Public on 02/02/2026 02:05

Næsten hver tredje kortbetaling foretages nu via digitale wallets

Statistiknyhed

Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Betalinger
02. februar 2026 Statistikperiode: 4. kvartal 2025

Næsten hver tredje kortbetaling foretages nu via digitale wallets

Danskernes brug af digitale wallets som Apple Pay og Google Pay steg i 2025. 31,6 pct. af danskernes 2.863 mio. korttransaktioner blev i 2025 foretaget via digitale wallets. I 2024 var andelen 28,0 pct. Udviklingen vidner om en ændring i danskernes betalingsvaner. Ser man på værdien og ikke antallet af korttransaktioner, udgjorde wallet-betalinger en mindre, men også her en stigende andel: 22,6 pct. i 2025 sammenlignet med 19,2 pct i 2024. Den stigende brug af wallet-betalinger sker samtidigt med en generel vækst i danskernes samlede kortomsætning. I 2025 landede kortomsætningen på 819 mia. kr., svarende til en stigning på 5,9 pct. i forhold til 2024. Kortomsætningen er opgjort som danskernes korttransaktioner i både fysisk handel og internethandel, gennemført i Danmark og i udlandet, men eksklusive kontanthævninger.

Danskerne tager digitale wallets til sig

Anm.:

Figuren viser det samlede antal og værdi af kortbetalinger i 2025 foretaget med danske betalingskort, dvs. betalingskort udstedt i Danmark. De fremhævede arealer angiver andelen af de samlede kortbetalinger, som er foretaget med en wallet-løsning.

Hvad er en digital wallet?

En wallet er en digital tegnebog, der typisk findes som en app på smartphones. Den giver brugeren mulighed for at integrere sit betalingskort på telefonen og anvende denne til betalinger via betalingsterminaler i fysiske butikker samt ved køb på internettet.

Det er vigtigt at bemærke, at man godt kan foretage en mobilbetaling, uden at det nødvendigvis er en wallet-betaling. Et eksempel er, hvis betalingskortet er integreret i en supermarkedsapp, og man betaler via app'en. I opgørelsen indgår alene betalinger foretaget via egentlige wallet-løsninger såsom Apple Pay og Google Pay.

Læs også

Danmarks Nationalbank published this content on February 02, 2026, and is solely responsible for the information contained herein. Distributed via Public Technologies (PUBT), unedited and unaltered, on February 02, 2026 at 08:05 UTC. If you believe the information included in the content is inaccurate or outdated and requires editing or removal, please contact us at [email protected]