02/09/2026 | Press release | Distributed by Public on 02/09/2026 05:57
Pressemeddelelse
09. februar 2026
Fem fibernetselskaber, der tilbyder internet til forbrugere og mindre erhvervsvirksomheder, vil afgive tilsagn, som kan løse konkurrenceproblemer i de områder, hvor de har en stærk markedsposition. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har nu sendt selskabernes udkast til tilsagn i høring.
Vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jacob Schaumburg-Müller, siger:
Vores regulering af fibernetselskaberne har betydning for forbrugere og mindre erhvervsdrivende. Vi skaber dermed rammerne for, at der også i de kommende år kan konkurreres om at levere de bedste internetløsninger, både i forhold til tilgængelighed, kvalitet og pris. I mange områder er det en enkelt fibernetejer, der har fibernetforbindelsen til en given husstand eller mindre erhvervsdrivende. Ejeren kan fastlægge, hvilke virksomheder der kan sælge internet gennem fibernetforbindelsen og sætte prisen på fiberadgang uafhængigt af konkurrenter. Derfor er fibernetejerne reguleret, så det sikres, at udbydere af internet kan konkurrere på lige vilkår, og at deres leje af fiberforbindelsen ikke overstiger et prisloft.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udpeget områder, hvor det er nødvendigt at gribe ind over for fibernetselskaber. Det skyldes, at de som ejere af fibernettet har opnået en så stærk markedsposition, at de har kontrol over, hvem der udbyder internet til husstande og mindre erhvervsdrivende, og kontrol over den pris, som udbyderne skal betale for at leje sig ind på fibernettet.
Seks fibernetselskaber har herefter udarbejdet udkast til tilsagn med henblik på at løse de konkurrencemæssige udfordringer. Fem af disse udkast er nu sendt i høring i branchen. Det sjette selskab har også indleveret udkast til tilsagn, men Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vurderet, at det konkrete udkast ikke vil løse konkurrenceproblemerne i tilstrækkelig grad.
Forinden har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen analyseret konkurrenceproblemerne på markederne og været i dialog med de relevante fibernetselskaber. Som følge heraf, har selskaberne foretaget en række ændringer i deres oprindelige udkast til tilsagn, og de fem har præsenteret tilsagn, som styrelsen vurderer, er egnede til høring.
De fem fibernetselskaber er: Aura, BornFiber, EnergiFyn, Fibia og Norlys, der tilsammen står bag over halvdelen af fiberforbindelserne i Danmark. De berørte områder er fordelt over hele landet.
Tilsagnsudkastene fra alle fem fibernetselskaber giver virksomheder, som tilbyder internet til forbrugere og mindre erhvervsdrivende, ret til at leje sig ind på fibernetselskabernes infrastruktur og opstiller betingelserne for dette.
Udkastene indeholder blandt andet prislofter for den leje, netselskaberne må opkræve i perioden 2027-2031. Prislofterne er noget højere, end de prislofter, som fibernet-selskaberne har været underlagt siden 2021. Det skyldes især tre forhold:
Prislofterne er ikke ens for alle fibernetselskaber, hvilket blandt andet skyldes, at omkostningerne er afhængige af befolkningstætheden i de berørte områder.
Teleloven indeholder regler, som har til formål at fremme konkurrence i telesektoren. Reglerne følger af EU's direktiver på området.
Kontakt kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft, på telefon 41 71 50 98.
Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.