Danish Financial Supervisory Authority

09/22/2025 | Press release | Distributed by Public on 09/22/2025 01:13

God praksis for styring af ESG-relaterede risici i kreditinstitutter

God praksis for styring af ESG-relaterede risici i kreditinstitutter

22-09-2025

Miljø- og klimamæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG) betyder stadigt mere for kreditinstitutternes risikostyring. I januar 2026 træder retningslinjer for området fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) i kraft. Finanstilsynet har gennem undersøgelser og det løbende tilsynsarbejde samlet observationer af god praksis for institutternes arbejde med at indrette styringen af ESG-relaterede risici. Observationerne er nu offentliggjort i et notat, som institutterne kan lade sig inspirere af.

Finanstilsynet undersøgte i fjerde kvartal 2024 styringen af ESG-relaterede risici i store danske penge- og realkreditinstitutter. Undersøgelserne havde fokus på institutternes aktuelle aktiviteter på området og deres planer for at sikre efterlevelse af EBA' retningslinjer for området (EBA/GL/2025/01), som træder i kraft i januar 2026. Finanstilsynet var efterfølgende i dialog om styringen med både de undersøgte institutter og andre institutter. På baggrund af undersøgelserne deler Finanstilsynet her nogle observationer og erfaringer, som kreditinstitutter bør tage i betragtning i deres arbejde med at indrette styringen af ESG-relaterede risici, så de er i overensstemmelse med retningslinjerne.

Institutterne bør ikke mindst øge indsatsen for at indarbejde ESG-mæssige forhold i deres eksisterende risikostyring, herunder:

  • afdække tendenser i omverdenen, som medfører nye risici og risici i fremvækst
  • identificere, vurdere og styre risici på kort, mellemlang og lang sigt
  • identificere og indsamle relevante data
  • etablere en plan for eventuel omstilling af risikotagning og risikoprofil
  • etablere en sammenhængende og proportionel tilgang, hvor metoder løbende forbedres.

Institutternes politikker skal indeholde retningslinjer for de risici, der udspringer af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold, i henhold til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. (ledelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 med senere ændringer).

Læs hele notatet

Danish Financial Supervisory Authority published this content on September 22, 2025, and is solely responsible for the information contained herein. Distributed via Public Technologies (PUBT), unedited and unaltered, on September 22, 2025 at 07:13 UTC. If you believe the information included in the content is inaccurate or outdated and requires editing or removal, please contact us at [email protected]