Government of Greenland

06/16/2026 | Press release | Distributed by Public on 06/16/2026 04:01

Fælles indsats: Seminar sætter fokus på at styrke kvaliteten i anbringelser og sænke udgifterne

Kommunerne og Naalakkersuisut tager fælles ansvar for at ændre udviklingen på anbringelsesområdet.

I den forgangne weekend, lørdag og søndag den 13. og 14. juni 2026, afholdt Departmentet for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling et vellykket seminar med landets kommuner. Temaet var "Indsatser på anbringelsesområdet". Et vigtigt og tungt område, hvor der er akut behov for handling.

Fokus for seminaret var indsatser der kan sænke antallet af anbringelser, styrke kvaliteten på anbringelsesområdet, og sænke udgifterne. Til seminaret deltog nogle borgmestre, politikere og nogle embedspersoner fra alle kommuner samt repræsentanter Departementet for Finanser og Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked, Familier og Indenrigsanliggender.

Seminaret tog afsæt i Deloittes udgiftsanalyse af anbringelsesområdet, som er offentliggjort på Naalakkersuisuts hjemmeside. På den baggrund drøftede deltagerne i fællesskab de væsentligste udfordringer på området og arbejdede i fællesskab med at udvikle mulige løsninger. Seminaret resulterede i en række konkrete forslag til indsatser.

"Vi har allerede mange gode tiltag på anbringelsesområdet, men jeg må konstatere, at de ikke er tilstrækkelige. Derfor er det vigtigt for mig, at kommunerne inddrages i en proces, hvor vi sammen kan udvikle området i en positiv retning, og når det gælder forandringer i kommunernes daglige arbejde, finder jeg det som Naalakkersuisoq vigtigt at afholde seminarer med kommunerne, der styrker initiativerne. Det skal være til gavn for både børn og familier og sikre en stærkere og mere bæredygtig indsats for brugerne på området. Jeg takker kommunerne for at tage godt imod invitationen og deltage i mødet. Nu kan det indledende arbejde med at styrke procedurerne køre effektivt og i overensstemmelse med reglerne" udtaler Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling, Mariane Paviasen Jensen.

Temaet for seminaret og arbejdet på anbringelsesområdet er tungt og hårdt. Det er samtidig et vigtigt arbejde, og det var tydeligt at mærke på alle deltagere.

"Jeg vil gerne takke alle for deres deltagelse. Vi er gået fra seminaret, med fornyet energi til det arbejde der venter. Jeg ser frem til at udvikle indsatserne i fortsat samarbejde med kommunerne, så vores børn og unge får bedre forhold" udtaler Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling, Mariane Paviasen Jensen.


Kontakt
For nærmere information kontakt ministersekretær Paarna Deemand Christiansen på e-mail: [email protected] eller tlf: +299 24 79 51.
Government of Greenland published this content on June 16, 2026, and is solely responsible for the information contained herein. Distributed via Public Technologies (PUBT), unedited and unaltered, on June 16, 2026 at 10:01 UTC. If you believe the information included in the content is inaccurate or outdated and requires editing or removal, please contact us at [email protected]