Se hvem der fik årets Inge Lehmann-bevillinger

Se hvem der fik årets Inge Lehmann-bevillinger

Tre dygtige forskere på SDU har netop modtaget bevillinger fra Inge Lehmann-programmet i Danmarks Frie Forskningsfond. Støtten giver mulighed for at forskerne kan søge svar på, hvordan sprog former borgeres forhold til demokratiet, hvad mørk energi er og hvordan man kan udvikle bedre kræftbehandling.

Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt årets bevillinger i Inge Lehmann-programmet. På SDU tildeles tre talentfulde forskere hver en bevilling til at forfølge deres egne forskningsideer og udvikle deres potentiale som selvstændige forskningsledere. De tre SDU-forskerne modtager hver ca. 3,5 millioner kroner.

Midlerne, der gives under Inge Lehmann-programmet, er målrettet forskere på de tidligere karrieretrin, og programmet er en del af den politiske aftale om fordeling af forskningsreserven i 2025.

Læs mere om forskernes projekter

Lektor Sofie Marie Koksbang, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci

Unlocking the Power of Cosmography: A New Test of Our Cosmological Paradigm

I kosmologi søger vi efter svarene på nogle af menneskehedens måske største spørgsmål: Hvad indeholder universet og hvordan opfører det sig lige nu? Hvordan opstod universet og vil det altid eksistere eller forsvinder det igen en dag?

Ifølge vores bedste teorier består kun 5 % af universets indhold af den slags stof, vi kender, nemlig de partikler, som blandt andet planeter, stjerner og galakser er lavet af. De resterende 95 % er stadig et mysterium. Vi ved dog nok til at opdele det i to gådefulde komponenter: mørkt stof og mørk energi. Vi forventer, at mørkt stof består af ukendte partikler, mens mørk energi er endnu mere mystisk. At finde ud af, hvad mørk energi er, betragtes som en af de største udfordringer i moderne kosmologi.

Langt det meste, vi ved om universet, stammer fra lys, der er udsendt fra fjerne stjerner og galakser og rejst gennem rummet til vores teleskoper. Hvis vi vil lære mere om mørk energi, må vi derfor udvikle nye måder at analysere og kombinere disse observationer på. I dette projekt vil vi tage et vigtigt skridt i den retning og undersøge mørk energis egenskaber.

Adjunkt Kaitlin Rachael Alper, Institut for Statskundskab

Political Speech: Regional Languages and Political Attitudes (LANGPOL)

Selv i demokratiske stater føler mange borgere, at deres sprog og kultur er truet af statslige krav om ensartethed - dette gælder fx i regioner som Catalonien, Quebec og Korsika. For dem er sprog ikke bare et kommunikationsmiddel - det er tæt forbundet med politisk tillid, identitet og kampen for selvbestemmelse.

Alligevel ved vi meget lidt om, hvad det egentlig betyder for folks politiske holdninger og adfærd, når de vælger at bruge deres regionale sprog i hverdagen. LANGPOL undersøger, hvordan det at tale et regionalt sprog påvirker menneskers politiske synspunkter, fx deres tillid til demokratiske institutioner, deres opbakning til løsrivelse eller regionalistiske partier.

Projektet anvender hertil både eksperimentelle spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterviews i fem regioner i Europa og Nordamerika, hvor både et regionalt og et nationalt sprog tales. Ved at kombinere indsigter fra psykologi, sprogvidenskab og statskundskab undersøger LANGPOL således både de psykologiske effekter af at tale et bestemt sprog og de sociale processer, hvorigennem politiske holdninger formes i samtaler og fællesskaber.

Adjunkt Maria Ormhøj, Institut for Grøn Teknologi

Reprogramming cancer cell death immunogenicity by next generation CAR T-cell therapy

Dette projekt har som mål at forbedre overlevelsen for patienter med fremskreden tyktarmskræft og andre former for kræft, hvor der stadig mangler gode behandlingsmuligheder.

En lovende form for immunterapi går ud på at tage patientens egne immunceller (T-celler), ændre dem genetisk, så de kan genkende og angribe kræftceller, og derefter føre dem tilbage i kroppen. Denne metode har haft succes ved visse kræftformer i blodet, men har desværre vist sig mindre effektiv ved solide tumorer som tyktarmskræft. Det skyldes bl.a., at ikke alle kræftceller har de samme kendetegn (antigener), og at kræftens omgivelser kan hæmme immunforsvaret.

De nuværende T-cellebehandlinger dræber typisk kræftceller gennem en form for celledød, der ikke vækker særlig opmærksomhed i immunforsvaret. I dette projekt vil jeg udvikle en ny strategi, hvor T-cellerne ikke bare dræber kræftcellerne, men også får dem til at dø på en måde, der vækker immunforsvaret og sætter gang i en bredere immunreaktion mod kræften. På den måde håber jeg at kunne løse problemet med, at ikke alle kræftceller er ens, og skabe en mere effektiv og langtidsholdbar behandling.

Fakta: Kort om Inge Lehmann-programmet

Danmarks Frie Forskningsfond har modtaget i alt 206 ansøgninger, og der er uddelt knap 80 mio. kroner. Alle forskningsprojekterne skal ledes af kvinder.

Midlerne er fordelt på 23 projekter og succesraten er 11,2 % målt på antal ansøgninger.

Inge Lehmann-programmet er åbent for alle fagområder og for både mænd og kvinder, men gennem dispensation efter ligestillingslovens § 3 vil fonden som udgangspunkt vælge kvindelige ansøgere over mandlige i tilfælde af lige kvalifikationer mellem to ansøgere. Dog således at der foretages en objektiv vurdering, hvor der tages hensyn til alle særlige kriterier vedrørende ansøgerne, uanset køn.

Se mere om årets bevillinger.

Tilbage til listen

Del siden på