Results

FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

11/04/2025 | Press release | Distributed by Public on 11/04/2025 13:56

Vigtig afgørelse sikrer vikarer samme vilkår som fastansatte

Når man er udsendt som vikar, skal man enten have samme løn og pension som de ansatte på arbejdsstedet, eller også skal man kompenseres med bedre vilkår på andre punkter.

Sådan har reglerne været længe - dikteret af det såkaldte vikardirektiv.

Men i Danmark har der alligevel været en undtagelse. Et vikarbureau har nemlig kunnet fravige ligebehandlingsprincippet ved selv at have en kollektiv overenskomst, som i stedet udlagde vikarens rettigheder.

jeppe wahl-brink, fh

Men det har Arbejdsretten nu gjort op med i en dom, der kan få meget vidtrækkende konsekvenser på arbejdsmarkedet.

Vikar blev betalt 72.000 kroner for lidt

Den konkrete sag handler om et medlem af HK, der var udsendt af vikarbureauet Randstad til Skejby Sygehus, hvor hun gennem 10,5 måned arbejdede som receptionist.

Eftersom Randstad har en gældende overenskomst på området, blev vikaren betalt ifølge den, men det betød ringere vilkår end de fastsansatte på sygehuset, som udførte samme arbejde.

Det ville HK have efterprøvet ved Arbejdsretten, hvor vikaren fik medhold og tildelt omkring 72.000 kroner for at kompensere for hendes mindrebetaling gennem det lille års ansættelse.

EU-dom fra 2022 har skabt ny virkelighed

Men hvorfor kom Arbejdsretten frem til den afgørelse, når vi i Danmark havde en undtagelse fra ligebehandlingsprincippet i præcis den situation?

Det svar skal findes i en afgørelse fra EU-domstolen i 2022. Her var en lignende sag fra Tyskland på bordet, hvor en vikar i bureauet Timepartner var blevet betalt mindre end fastansatte kollegaer.

Og her lød det utvetydigt fra domstolen, at man kun kan fravige ligebehandlingsprincippet, hvis der gives kompensation på andre væsentlige løn- og ansættelsesvilkår. Med andre ord har vikarer overordnet krav på samme betaling som fastansatte kollegaer - og det kan få stor betydning herhjemme.

jeppe wahl-brink, fh

"Med den her afgørelse har Arbejdsretten slået fast, at vi i Danmark, ligesom i resten af EU, skal sikre en ligebehandling af vikarer med fastansatte på arbejdsstedet. Det kommer til at betyde forbedrede vilkår for de tusindvis af danskere, der arbejder som vikarer.

Det er en meget vigtig afgørelse, som sikrer, at vikarer ikke bruges som billigere arbejdskraft, men alene som en mere fleksibel arbejdskraft.

Og det vil komme rigtig mange vikarer til gode fremover," siger Jeppe Wahl-Brink, der er advokat i Fagbevægelsens Hovedorganisation, og som har ført sagen i Arbejdsretten på vegne af HK.

FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation published this content on November 04, 2025, and is solely responsible for the information contained herein. Distributed via Public Technologies (PUBT), unedited and unaltered, on November 04, 2025 at 19:56 UTC. If you believe the information included in the content is inaccurate or outdated and requires editing or removal, please contact us at [email protected]