Government of Greenland

06/24/2026 | Press release | Distributed by Public on 06/24/2026 10:47

Arbejdsmarkedets muligheder og udfordringer– kræver øget samarbejde og handling

Der understreges i Naalakkersuisuts nye arbejdsmarkedsredegørelse for 2025, at fremtidens løsninger kræver en helhedsorienteret indsats, hvor kompetenceudvikling, rekruttering, fastholdelse og social inklusion går hånd i hånd for at skabe et stærkere og mere mangfoldigt grønlandsk arbejdsmarked.

Naalakkersuisuts arbejdsmarkedsredegørelse for 2025 viser, at arbejdsmarkedet fortsat er præget af en uændret erhvervsstruktur og en tydelig kønsopdeling på nogle af brancher. Samtidig peger udviklingen på voksende behov for arbejdskraft inden for sundhed, omsorg, uddannelse og andre velfærdsområder. Disse fagområder er særligt udfordret i et samfund, hvor antallet af ældre stiger og forventes at stige yderligere i de kommende år.

Rekrutteringsudfordringer, særligt i sundhedsvæsenet og kommunale institutioner, kombineret med et fortsat højt frafald blandt unge i uddannelsessystemet, understreger behovet for målrettede indsatser. Redegørelsen fremhæver også potentialet i en stærkere inklusion af personer med handicap på arbejdsmarkedet.

Øget aktivitet inden for turisme og serviceerhverv samt en stigende tilgang af udenlandsk arbejdskraft gør arbejdsmarkedet mere mangfoldigt.
Der er behov for et tættere samarbejde mellem offentlige og private aktører for at sikre et bæredygtigt og mangfoldigt arbejdsmarked til gavn for hele Grønland.

"De samfundsmæssige udfordringer kræver et tættere samarbejde på tværs af relevante aktører. Det er af stor betydning, at synergier styrkes i koblingen mellem arbejdsmarked, erhvervsliv og kompetenceløft. De næste generationer fortjener at blive gjort klar til et arbejdsliv, hvor demografien kommer til at spille en mere og mere toneangivende rolle i samfundet." udtaler Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked, Familier og Indenrigsanliggender, Maritha Broberg.

Naalakkersuisut arbejdsmarkedsredegørelse for 2025 kan hentes fra www.naalakkersuisut.gl under Publikationer. God læselyst!

Kontakt For nærmere information kontakt ministersekretær Helene S. Pedersen på e-mail: [email protected] eller tlf. + 299 34 64 57


Government of Greenland published this content on June 24, 2026, and is solely responsible for the information contained herein. Distributed via Public Technologies (PUBT), unedited and unaltered, on June 24, 2026 at 16:47 UTC. If you believe the information included in the content is inaccurate or outdated and requires editing or removal, please contact us at [email protected]