Beslutning om landmilitært bidrag til Letland

I lyset af sikkerhedssituationen i Europa, herunder i østersøområdet, har regeringen efter rådføring med Det Udenrigspolitiske Nævn besluttet at udsende et dansk bataljonsbidrag til Letland i andet halvår af 2026. Bidraget indgår i NATO's styrkemodel - NATO Force Model (NFM).

"De danske soldater bidrager til NATO's kollektive forsvar og afskrækkelse. De skal vise, at Danmark og NATO er beredte og villige til at forsvare Alliancens territorium, hvis det bliver nødvendigt. Vores sikkerhed starter ikke ved den danske grænse. Den starter i Letland, side om side med vores allierede," siger forsvarsminister Jeppe Bruus.

Bataljonsbidraget vil bestå af op til 850 soldater, som under udsendelsen tilknyttes den multinationale, canadisk ledede brigade i Letland som en del af NATO's fremskudte tilstedeværelse på den østlige flanke.

"Danmark står skulder ved skulder med vores allierede på den østlige flanke. Derfor bidrager vi igen markant til NATO's militære tilstedeværelse i Baltikum. Det er et tydeligt udtryk for det stærke samarbejde mellem Danmark, NATO og de baltiske lande om vores fælles sikkerhed og stabilitet," siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

Bataljonsbidraget vil indgå i NATO's afskrækkelse og forventes under udsendelsen at deltage i en række multinationale øvelser. Danmark har hvert år siden 2024 tilmeldt en kampbataljon på mellem 700 og 1.200 soldater i en periode på mellem 4 og 6 måneder.

Som udgangspunkt vil bataljonen opholde sig i Letland, men den kan få behov for at deltage i øvelsesaktivitet i de øvrige baltiske lande som en del af NATO's fremskudte tilstedeværelse.

"Forsvaret af Danmark begynder i Letland. Danmarks bidrag til Letland demonstrerer vores og NATO's evne til at forsvare regionen, hvis det bliver nødvendigt. Som rammenation for NATO's division i Letland spiller Danmark en nøglerolle i regionen. Derfor er der en dansk tilstedeværelse i de baltiske lande året rundt, siger forsvarschef, general Michael Hyldgaard.

Efter Forsvarskommandoens anbefaling er det også besluttet at udsende et maritimt minerydningsmodul til NATO's stående flådestyrker.

Modulet kan anvendes ved kriser eller spændinger, til overvågning og beskyttelse af kritisk maritim infrastruktur samt til rydning af søminer fra første og anden verdenskrig.