04/17/2026 | Press release | Distributed by Public on 04/17/2026 07:14
I skibsjournalen fra Asiatisk Kompagnis fregat Kronprindsessen, der sejlede til Kina i 1822-1823, findes der daglige lufttryksmålinger nederst på hver journalside. Ifølge Martin Stendel, klimaforsker ved DMI, er der tale om "meget tidlige observationer".
Et teknologisk kvantespring til søs
I 1822 måtte man bruge et kviksølvbarometer, hvis man ville måle luftens tryk. Kviksølvbarometeret var et langt glasrør med frit, flydende kviksølv i bunden. Det var et instrument udviklet til brug på land, og som i udgangspunktet slet ikke var egnet til et gyngende skib. Det betød, at søfolkene måtte arbejde med et redskab, der:
At Kronprindsessens besætning alligevel valgte at måle lufttrykket dagligt, viser en bemærkelsesværdig vilje til at tage ny teknologi i brug under vanskelige forhold. Formålet var enkelt og praktisk: sikkerhed.Et faldende barometer kunne være det eneste tidlige varsel om en kommende storm, og derfor var selv upræcise eller besværlige målinger bedre end ingen. At de gennemførte dem systematisk, viser en tidlig form for meteorologisk disciplin til søs - længe før moderne instrumenter gjorde arbejdet lettere.
I dag bruger man aneroidbarometre til at måle lufttrykket. Aneroidbarometeret er nemmere at håndtere og billigere.
Stormen i april 1823: Barometeret bekræfter journalens dramatiske beretning
Et særligt interessant datapunkt optræder den 19. april 1823, da Kronprindsessen sejlede fra Java mod Kap Det Gode Håb. Ved den sydafrikanske sydkyst, 80 sømil fra Port Elizabeth, kom de i en voldsom storm. Barometeret viste 27'' 7.5''', svarende til ca. 997 hPa - et markant lavt tryk i subtroperne.
Det centrale er, at skibsjournalen selv beskriver stormvejr på netop denne dag. Besætningen beretter om hårdt vejr, vanskelige forhold og en dramatisk passage:
"En høj bølge splittede en af masterne, tog alle vore Hønsehuse med 105 Høns og 14 Aber overbord og skyllede kaptajnen i havet. Han kunne dog redde sig."
Barometermålingen giver dermed en sjælden mulighed for at sammenholde en samtidig instrumentaflæsning med en øjenvidneberetning skrevet i situationen.
Klimaforsker i Dansk Meteorologisk Institut, Martin Stendel, uddyber betydningen:
- Som klimaforsker er det fascinerende at se så tidlige og så præcise målinger fra et dansk skib. De giver os et sjældent indblik i, hvordan vejret faktisk har været oplevet og registreret til søs for 200 år siden. Det er ikke bare historisk interessant - det er data, vi kan bruge til at forstå klima og vejr i et langt tidsperspektiv.
I 1820'erne havde søfolk ingen teoretisk forståelse af tropiske lavtrykssystemer, og barometret blev brugt som et praktisk varsel, ikke som et videnskabeligt analyseværktøj. Alligevel rammer målingen præcist det trykfald, som moderne meteorologi ville forvente under en storm.
Videnskab og overtro side om side
Fundet viser også, at moderne meteorologiske metoder og traditionel sømandsviden eksisterede parallelt. Samtidig med de systematiske barometermålinger findes der i en senere rejseberetning fra ekspeditionen en dramatisk beskrivelse af skibets møde med en skypumpe:
"Vi skarpladte strax en Kanon, for at skyde i den, dersom den havde nærmet sig os, som siges brister den."
At affyre en kanon mod en skypumpe var en udbredt forestilling i datidens søfart - man troede, at trykbølgen kunne få vejrfænomenet til at "briste". Episoden illustrerer, hvordan datidens søfolk navigerede i et spændingsfelt mellem nye instrumenter og ældre forestillinger om naturens kræfter.
Et unikt indblik i dansk søfartshistorie
Journalen fra Kronprindsessen giver et sjældent og nuanceret indblik i en tidlig dansk praksis for systematisk vejrobservation til søs - og viser, hvordan videnskab og erfaring gik hånd i hånd i en periode, hvor moderne meteorologi endnu var i sin vorden. Her understreger Adam Jon Kronegh, arkivar ved Rigsarkivet og faglig projektleder på Ropewalk-projektet, betydningen af arkivmaterialet:
- Når vi arbejder med de gamle skibsjournaler, opdager vi hele tiden nye detaljer, der udvider vores forståelse af Danmarks maritime historie. Fund som dette viser, hvor meget nyttig viden der stadig ligger gemt i arkiverne.
Se selv skibsjournalen her: https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=22661781#544175,90543735
Kviksølvbarometeret er den ældste type barometer, opfundet af den italienske fysiker Evangelista Torricelli i 1643. Torricelli udførte sine første barometriske eksperimenter ved hjælp af et vandrør. Vand er relativt let i vægt, så et meget højt rør med en stor mængde vand måtte bruges for at kompensere for lufttrykket.
Torricellis vandbarometer var mere end 10 meter højt og rakte op over taget af hans hus. Denne mærkelige anordning vakte mistanke blandt Torricellis naboer, der troede, at han var involveret i hekseri. For at holde sine eksperimenter mere hemmelige, fandt Torricelli, at han kunne lave et meget mindre barometer ved hjælp af kviksølv, der vejer 14 gange så meget som vand.
Et kviksølvbarometer har et glasrør, der er lukket i toppen og åbent i bunden. I bunden af røret er der en pøl af kviksølv. Kviksølvet sidder i en cirkulær, lav skål, der omgiver røret. Kviksølvet i røret vil justere sig selv for at matche det atmosfæriske tryk over skålen. Når trykket stiger, presses kviksølvet op i røret.
I 1844 opfandt den franske videnskabsmand Lucien Vidi aneroidbarometeret. Et aneroidbarometer har et forseglet metalkammer, der udvider sig og trækker sig sammen afhængigt af det atmosfæriske tryk omkring det. Mekaniske værktøjer måler, hvor meget kammeret udvider sig eller trækker sig sammen.
Aneroidbarometret har et cirkulært display, og en viser bevæger sig for at pege på det aktuelle lufttryk. Aneroidbarometre erstattede langsomt kviksølvbarometre, fordi de var lettere at bruge, billigere at købe og lettere at transportere, da de ikke indeholdt væske, der kunne spildes.